logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Besservej 2, Tranebjerg, 8305 Samsø

Blandet bolig- og erhverv i hjertet af Tranebjerg

Velkommen til denne unikke blandede bolig- og erhvervsejendom beliggende centralt i Samsøs største by, Tranebjerg.
Ejendommen kan tilbagedateres til 1882, og har blandt meget andet, tidligere været anvendt til købmandsbutik, samt andre butiksformål. I dag tilbyder ejendommen en kombination af bolig- og erhvervslejemål, hvilket gør den til en god investeringsejendom for den rette køber.  - Der gøres i denne forbindelse særligt opmærksom på, at afkastningsprocenten er ekstraordinær høj på denne ejendom.
Ejendommen strækker sig over to etager og er fordelt på fire separate lejemål.

I ejendommen får du to erhvervslejemål og to boliglejemål, som hver især indeholder:

1 erhvervslejemål i stueetagen på 96 kvadratmeter, som byder på et stort butikslokale, et stort mødelokale/personalerum med direkte udgang til vognporten, samt et ekstra opbevaringsrum. Til dette lejemål hører et toilet ved bagtrappen.
Lejemålet fremstår delvist renoveret, og har på nuværende tidspunkt en uopsigelig lejekontrakt, forhør nærmere herom hos Samsø Mægleren.

1 erhvervslejemål på 1. sal, på 94 kvadratmeter, dette lejemål byder på et stort kontorlokale, to mødelokaler samt køkken og badeværelse. Ved lejerskifte må påregnes opdatering af dette lejemål.

De to boliglejemål i ejendommen der ligeledes er fordelt på stueetagen og 1. sal, bærer begge de præg af en hyggelig atmosfære og et fantastisk lysindfald. Boliglejemålene indeholder:

1 boliglejemål i stueplan på 74 kvadratmeter, fordelt på to stuer ensuite, soveværelse, entré, spisekøkken og badeværelse - badeværelset renoveres for sælgers regning i forbindelse med lejerskifte. I denne lejlighed finder du smukke afhøvlede gulve i begge stuer.

1 boliglejemål på første sal på 65 kvadratmeter, lejemålet fremstår lyst og indbydende, og indeholder en god entré, stor stue, soveværelse, køkken og badeværelse.

I ejendommen findes også en kælder, der bla. benyttes som vaskekælder for boliglejemålene, samt til opbevaring.

Udenfor kan beboerne nyde godt af den hyggelige have, opdelt i to sektioner - én for hver beboelseslejlighed - den ene af haverne har sit eget drivhus. Desuden er der praktiske udhuse til alle lejemål.

Ejendommens placering er yderst attraktiv med kort afstand til indkøbsmuligheder, apotek, caféer og Tranebjergs øvrige faciliteter.

For fremvisning eller spørgsmål, kontakt Samsø Mægleren på tlf. 70605033 eller mail@samsomaegleren.dk.

Økonomi
Pris
3.250.000 kr.
Årlige driftsudgifter
71.173 kr.
Lejeindtægter
485.637 kr.
Afkast i %
12,6
billede